PTRKMP SJÆTTE søger nye patrulljesoldater   Hver 3. mandag i måneden afholder Patruljekompagni Sjætte informationsaften for alle der er interesseret i at høre om Sjætte, og hvordan man bliver operativ patruljesoldat i kompagniet.   Er du den der søger udfordringen som patruljemand. Og har du forventninger om en professionel og seriøs holdning, samt et uovertruffet kammeratskab – så er Sjætte måske noget for dig. Mandag den 19. December 2011. Kl. 1930. Afholder Patruljekompagni Sjætte informations-aften for alle der er interesseret i at høre om Sjætte, og hvordan man bliver operativ patruljesoldat i kompagniet. Tilmelding til infoaften skal ske via email på: info@ptrkmp.dk   (opgiv navn, tlf. nr. og email)

Fire patruljesoldater fra Patruljekompagniet Sjætte gennemførte som eneste danske patrulje den Estiske patruljekonkurrence Erna Raid i august 2010.

Menuen stod på 150 km igennem Estisk sump, mose og skov tilsat fjendestyrker og krævende opgaver...

Fire patruljesoldater fra Patruljekompagniet Sjættes valgte at bruge første uge af august i Estland, hvor de deltog i patruljekonkurrencen ERNA Raid. Og med 150 km i Estisk sump, mose og skov tilsat fjendestyrke og krævende opgaver var der ikke meget billedskøn ferieidyl over turen. ERNA Raid, eller ERNA Retk som konkurrencen hedder lokalt, er en patruljekonkurrence for Estiske og internationale patruljer inspireret af virkelige hændelser fra 2. verdenskrig. Her udførte estiske soldater efterretnings- og kamppatruljer mod de sovjetiske besættelsestropper i Estland. Patruljerne havde base i Finland og blev landsat fra søsiden. Derfor starter alle holdene i ERNA Raid konkurrencen hvert år med en landsætning på Estisk strand. Sjætte har før deltaget i ERNA Raid, ligesom patruljer fra andre dele af Hjemmeværnet før har deltaget. I år vandt Sjætte igen den danske udtagelseskonkurrence og en Sjættepatrulje på fire mand kunne tage udfordringen i Estland op. Foruden firmandspatruljen deltog en forbindelsesofficer, en forsyner og en stabshjælper som støtte til patruljen.

Efter to dage indkvarteret på Estisk kaserne startede konkurrencen. Patruljerne afsejlede i to minelæggere fra flådebase i Tallinn. Efter et par timers sejlads lå minelæggerne ved landsætningsområdet, og patruljerne kæmpede sig det sidste stykke ind mod kysten i lette gummibåde. De stille skvulp fra vandet blev hurtigt afløst af maskingeværild og eksplosioner. Stranden blev forceret med ild og bevægelse, og selvom landsætningen kun er en opvisning for tilskuere og uden pointmæssig betydning for konkurrencen, så er det et motiverende startskud. Efter landsætningen gælder det for patruljerne om selvstændigt at komme fra post til post på præcis de rigtige tidspunkter og at løse de opgaver, der stilles. Den samlede rute kendes ikke, kun næste posts placering og tidspunktet for ankomst til posten, som skal rammes plus/minus 5 minutter. Forløbet er både langt og vådt, så al unødig vægt er skåret fra. Hver soldat bærer stort set kun kort, GPS, let sommersovepose, forplejning til tre dage, vand, nødraketter, patruljereb, skarp og løs ammunition samt en førstehjælpstaske. Enkeltmand er bevæbnet med pistol og karabin (gevær M/96). Alligevel vejer udrustningen 13-14 kilo plus våben, og i den varme og fugtige estiske sommer er det alt rigeligt.

Under hele konkurrencen er området fyldt med fjendestyrker i biler, på motorcykel og stationære lytteposter, så efter en hurtig kontrol af våben og udrustning gælder det om at komme af sted uden at blive fanget. Sjættepatruljen havde succes med fremrykningen, mens mange af de andre patruljer gentagne gange gik i fælden og måtte tage strafpointene. Som timerne og ikke mindst kilometerne gik, kæmpede patruljerne sig frem gennem en blanding af tæt skov, sumpområder og større vandløb. Det er hårdt at gå taktisk i våd og knoldet natur, mens der af hensyn til tiden skal sættes et højt tempo. Uniformen er konstant våd af enten vejret eller sveden, og fødderne skal plejes ofte for at undgå de værste skader. Samtidig kræver det disciplin at drikke og spise nok, således at kroppen ikke bukker under for det enorme energiforbrug. Sjættepatruljen havde gode resultater med opgaveløsningen og med orienteringen gennem terrænet og undgik de værste skader. Derfor kunne patruljen hver nat nå 2-3 timers hvile inden marchen og opgaverne fortsatte – noget ikke alle patruljer var forundt. Efter 65 timers konkurrence nærmede afslutningen sig. Der er tradition for, at konkurrencen afsluttes med et ”Final Run”. Hvad det dækker over vides ikke på forhånd, men kan være en march, en forhindringsbane eller lignende, og det skal gennemføres hurtigst muligt. Sjættepatruljen forventede, at der var tale om en kort forhindringsbane efterfulgt af 3-4 kilometer ilmarch inden målet var nået. Men Sjættepatruljen blev klogere. Forhindringsbanen blev bare ved og ved og snoede sig hele vejen til målet i et stærkt kuperet område, hvor den ene stejle bakke fulgte efter den anden. I 1 time og 49 minutter kæmpede patruljen sig gennem lav pigtrådskravl op ad 45 grader stejle bakker med rygsækkene trukket efter sig, mudderpøle, der simpelthen ikke var mulige at forcere uden at trække hinanden op en efter en, og sådan fortsatte det hele vejen frem til Base Camp og dermed målstregen. Det blev ikke til en mindeværdig placering i denne omgang, men det var heller ikke det vigtigste mål for Sjættepatruljen, der kan være godt tilfreds med indsatsen. Deltagelse i ERNA Raid er en motiverende oplevelse og en udfordring, der går langt ud over, hvad vores patruljer ellers har mulighed for at møde, og Sjætte stiller gerne op igen, næste gang muligheden byder sig.

Du kan herunder se udklip fra Sjætte 3 dage i ERNA RAID 2010.

PTRKMP SJÆTTE's 50 års Jubilæum